Vi fortsætter lidt i det glutenfri hjørne, denne gang er det en lækker tærte, der er perfekt til disse kolde dage. Jeg er skam ikke gået i anti-gluten mode, men det giver bare en anden og lettere mæthedsfornemmelse. Målene er lidt på slump, det vigtigste er at få en dej, der kan rulles ud eller brækkes i stykker og placeres i formen, uden dejen går helt fra hinanden.
Glutenfri tærte med kylling og grønt: (til en tærteform – tre-fire personer)
Ingredienser:
Tærtedej:
2,5 deciliter mandler
1,5 deciliter sesamfrø
40 gram fedtstof (jeg brugte smør)
1-2 spiseskeer HUSK (jeg brugte FiberHUSK, men man kan nok også godt bruge den almindelige)
Salt og peber
1 æg
Fyld efter eget valg. Jeg brugte to stegte kyllingebryster, et par porrer og et rødløg.
Æggemasse:
En karton madlavningsfløde
1-2 æg
Krydderier efter eget valg (jeg brugte salt, peber og paprika)
Fremgangsmåde:
Kør mandlerne og sesamfrøene til mel. Tilføj resten af ingredienserne og ælt dejen sammen. Læg den på køl i en halv times tid. Fordel dejen i tærteformen, og forbag den i fem-ti minutter ved 200 grader (i varmluftsovn). Fordel fyldet over bunden. Bland æg, madlavningsfløde og krydderier i en skål, og fordel massen over fyldet. Bag tærten ved 200 grader, til den er fast. Jeg tror, jeg gav den cirka 30 minutter, men kig til den undervejs.
Arh, søndag og gråt vejr kalder på en kande te og lidt lækker research online. Og I skal da ikke snydes for det guld, jeg har fundet på Etsy.
Jeg er fan af køkkengadgets – store som små. Derfor hoppede jeg næsten af glæde, da jeg så 1 og 5. Jeg er vel ikke den eneste, der altid skærer “fnat”-pletten fra tomaterne? Denne gadget vil i hvert fald lette mit arbejde betydeligt.
Nu hvor jeg har shoppe-stop, overvejer jeg at kaste mig ud i nogle DIY-projekter. 6 er måske et meget godt projekt at starte ud med. Jeg er træt af at købe billige tasker i dårlig kvalitet, så hellere sy dem selv eller spare op til at købe en ordentlig.
Jeg er jo en nyudklækket yoga-fan, og derfor har jeg selvfølgelig også min egen yogamåtte. Jeg mangler stadig en “slynge”, så jeg overskudsagtigt kan have den over skulderen, og der er 7 et godt bud.
Hvad jeg også er fan af, er notesbøger. Jeg er muligvis lidt miljøskadet på det punkt, men man kan aldrig få for mange! Jeg er vild med 8, der alle har et forskelligt statement på forsiden. Der er jo ikke noget i vejen med at være en farverig journalist.
Ha’ en dejlig søndag, og lad os håbe, vi får lov til at se solens stråler – bare en smule!
Når klokken nærmer sig 15 bliver jeg snacksulten. Og det er hver dag. Det er en svær sult, for et æble er ikke helt nok, men jeg kan heller ikke spise et helt måltid. Derfor er jeg stor fan af knækbrød, og denne gang bagte jeg det i en glutenfri variant. Fordi det primært består af nødder og kerner er det mere energitæt, end hvis der var mel i, men det gør ikke noget, for så mætter det mere
Det er lavet lidt på slump. Det vigtigste er, at dejen ikke falder fra hinanden, men den skal heller ikke være hård som sten.
Glutenfrit knækbrød med mandelmel: (cirka til en bradepande)
Ingredienser:
2 deciliter mandler (eller mandelmel)
1 deciliter sesamfrø
1,5-2 deciliter blandede frø og kerner (hørfrø, græskarkerner, solsikkekerner osv.)
3 æg
0,5 deciliter olie (jeg brugte olivenolie)
Salt, peber, evt. krydderier efter eget valg
Fremgangsmåde:
Start med at blende mandlerne og sesamfrøene til det bliver helt fint, næsten så fint som mel. Bland “melet” med frø, kerner, æg, olie og krydderier i en skål. Fordel massen på en bageplade med bagepapir på. Hvis konsistensen på dejen er for tyk til at brede ud med en dejskraber, kan man tage et stykke husholdningsfilm eller bagepapir og lægge ovenpå dejen og så rulle den ud med en kagerulle.
Når dejen er rullet ud, skal den skæres i passende størrelser med et pizzahjul (eller en kniv), og til sidst have et ekstra drys salt – det supplerer den runde smag fra olien og kernerne rigtig godt! Derefter skal knækbrødene bages i ovnen ved 200 grader, til de er gyldne (10-15 minutter alt efter ovnen).
Lad dem køle af, og opbevar dem i en lufttæt boks.
Jeg elsker mit nytårsforsæt! Der er ingen stress over alt det udsalg, jeg normalt skal nå, og i stedet kan jeg købe lækre sager til gode priser på loppemarked.
Jeg kunne mærke, jeg begyndte at få shoppe-abstinenser, så jeg hoppede af glæde (altså næsten), da jeg opdagede, årets første Flagstang-loppemarked blev afholdt i Musikhuset i Aarhus i dag. Det er nemlig mit yndlings-loppemarked, for der er næsten gevinst hver gang!
I dag var ingen undtagelse, og jeg slæbte en hel bærepose med nye sager hjem. Iblandt var de to ting på billedet: En lækker strik med uld fra Baum und Pferdgarten og den fineste bouclé jakke/blazer fra Wackerhaus. Begge ting til spotpris og i fantastisk stand. Måske jeg skal vise det på en dag?
Derudover røg der en kjole, en blazer (til fem kroner!) og et par trøjer med hjem, der vil være perfekte til yoga!
Det bedste er, at jeg har fået alle tingene for, hvad jeg kunne få to kvalitetsbluser for på udsalg. Det er det rene win-win. Høj på loppemarkeds-shopping kan resten af søndagen kun blive god. Min aften skal bruges i Åbyhøj hos mine forældre, der netop er kommet hjem fra ferie. God aften!
Om man er ansat i Forsvaret eller ej, synes jeg, man skal overveje at læse en eller flere af de mange bøger, der handler om livet som soldat, at være udsendt eller noget helt tredje. Det giver nemlig et helt andet indblik i og en anden forståelse for, hvad vores militær er for noget, og hvordan det er at være i krig. Danske medier formidler nemlig sjældent den fulde sandhed om, hvad de danske soldater laver ude i verden, og det fordrejer i nogle tilfælde sandheden. Nogle gange bliver det decideret misvisende.
Jeg har netop færdiggjort ‘I morgen angriber vi igen’ af journalist Kim Hundevadt. Bogen omhandler krigen i Afghanistan og vi følger hold 4, der tog af sted til Helmand i efteråret 2007, hvor krigen endnu var meget betændt.
Kim Hundevadt har blandt andet skrevet bogen ud fra interviews med de danske soldater, besøg ved fronten og samtaler med lokale afghanere. Det grundige arbejder skinner i gennem i den meget velskrevede bog, der med de spændende beretninger til tider får en til at holde vejret. Hold 4 deltog i nogle meget hårde kampe, og vi kommer helt tæt på. Holdet kommer heller i fuldtalligt hjem, og det bliver beskrevet i bogen, hvordan vi mistede nogle af vores danske soldater. Så det er barske sager!
Den viser også, hvor seje nogle soldater, vi har! De er villige til at ofre næsten alt for hinanden. Vi ved alle, at det er en alvorlig sag at være udsendt til et krigsramt land, men de personlige beretninger i bogen er alligevel en øjenåbner. Tænk, at nogle ofrer deres liv i forsøget på at skabe fred.
Bogen er skrevet, så alle kan forstå den, og der er gode illustrationer, der viser, hvor der for eksempel var angreb, eller hvor de danske soldater lå i forhold til fjenden. Bagerst i bogen er der en ordbog, der forklarer de forskellige termer.
Så om du er forsvars-interesseret eller ej, vil jeg varmt anbefale bogen, der blandt andet kan købes her. Om ikke andet er det godt med et afbræk fra krimier og andre skønlitterære genrer.
Bevares, cupcakes og macarons smager da godt, men der er altså ikke noget, der stikker gode, gamle kager som drømmekage og ølkage. Sidstnævnte er nok mest en julekage, men det skal nu ikke stoppe mig, for jeg elsker den! Den seje skorpe, bløde midte og krydrede smag går direkte i mit kagehjerte. Derfor måtte jeg bage den lækre, rugbrøds-lignende kage inden feriens slutning.
Udover at kagen smager himmelsk, er den også nem (og det er altid et ekstra plus). Ingen hævetid, den skal bare hygge sig i ovnen.
Ølkage (passer til en rugbrødsform. Jeg tror, der er til en syv-otte mennesker):
Ingredienser:
500 gram hvedemel
400 gram brun farin
2 tsk. stødt kanel
1-1,5 tsk. stødte nelliker
1 tsk. stødt ingefær
2 tsk. bagepulver
1 flaske hvidtøl
Evt. lidt revet skal fra en økologisk appelsin eller citron
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne og hæld i en passende form. Jeg plejer at bruge en rugbrødsform i silikone. Bag kagen ved 175 grader i cirka 55 minutter (i varmluftsovn). Husk, at ovne er forskellige, så tjek lige kagen med en strikkepind eller gaffel, inden du tager den ud.
Jeg serverer altid den afkølede kage i skiver. Nogle serverer appelsinsmør til, men det er en smagssag. Jeg foretrækker den uden.
For ikke så længe siden blev det nye Moesgaard Museum indviet. Det har været længe undervejs, og jeg kan huske, at jeg i folkeskolen så de første tegninger til det nye museum. Nu kan jeg konkludere, at det har været hele ventetiden værd, for wow! Det er super flot og uden tvivl et besøg (eller flere) værd. Vi havde en guide, der viste os i gennem nogle af udstillingerne, og det kan klart anbefales, hvis man har den mulighed. På den måde får man mere historie, end hvis man går rundt selv. For eksempel fik vi at vide, at det udefra skal ligne, at man har taget et stort spadestik i jorden og “løftet” græsset og placeret museet under. Museet skulle nemlig passe ind i landskabet, men samtidig er det også den måde en arkæolog arbejder på: Ved at grave.
Indenfor er museets udstillinger overskueligt delt op med oldtiden i kælderen og specialudstillinger på 1. sal, og de har gjort meget ud af det visuelle og generelt sanseindtryk. For eksempel bliver det koldere, når man går fra bronzealderen til jernalderen, fordi klimaet var varmere i bronzealderen. Udstillingen om jernalderen er sat op, så man går rundt i en “mose” med Grauballemanden i midten (fordi Grauballemanden var fra jernalderen), hvor underlaget er blødt. I udstillingen om vikingetiden er der mange interaktive ting, blandt andet kan man stå midt i et slag og se, hvordan de kæmpede dengang. Der kommer flere oldtidsudstillinger til i 2016.
Netop fordi det var en guided tour, var der mange ting, vi ikke nåede at se. Heriblandt alle de interaktive oplevelser. Heldigvis har Vinkongen købt et årskort, så vi skal snart afsted igen. Udover udstillingerne om de forskellige tider, er der lige nu en etnografisk udstilling om De Dødes Liv, der viser, hvordan de døde lever videre i forskellige kulturer.
Som I nok kan fornemme, er jeg en nyudklækket Moesgaard-fan, og jeg glæder mig til at udforske museet endnu mere. Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder under vores besøg, så jeg vil i stedet opfordre jer til at se det med egne øjne. Når man har travet sig træt, kan man med fordel besøge museets café (den ligger uden for betalingsområdet, så der kan alle tage ind), hvor der er mad og drikke til fair priser.
Håret er vasket, den gamle neglelak taget af og aftenens outfit er fundet frem. Jeps, jeg er næsten klar til det, vi kender som Årets fest.
Jeg er faktisk ikke den store fan af nytår, for det bliver sjældent den helt fantastiske aften, som man blæser det op til. Men jeg benytter enhver lejlighed til at trække i kjole og tage lidt ekstra make-up på, så den får selvfølgelig fuld skrue (og med champagne i blodet bliver alt lidt sjovere).
Aftenens kjole “fylder” meget i sig selv, så jeg tager simple sølvsmykker på til. Dertil røde læber, “winged” eyeliner og glimmernegle. Ja, den skal som sagt have fuld skrue.
Jeg ville egentlig bare tjekke ind for at ønske jer alle godt nytår. Inden længe skal jeg i gang med den store forvandling (ærligt talt, det kan jo godt tage lidt tid at blive lækker nogle gange!), og aftenens drikkevarer er på køl.
Husk brillerne og at drikke vand i løbet af aftenen!
Det er ikke nogen hemmelighed, at tøjindustrien er forurenende og dermed meget belastende for miljøet. Alligevel forbruger vi for mange millioner om året. Dette indlæg skal ikke være en løftet pegefinger, og jeg skal ikke gøre mig klog på miljø og industri. Jeg ved bare, at 2015 bliver året, hvor jeg for alvor vil tænke mig mere om.
Jeg tænker mig i forvejen ret godt om, men når det kommer til tøj, glemmer jeg alt om bæredygtighed og miljø. Jeg er mere optaget af det lykkesus, der kommer, når jeg endelig får købt den top eller den jakke, jeg har kigget på længe. Men når jeg åbner mit klædeskab, er det faktisk mine loppefund, jeg er mest glad for.
Derfor vil jeg ikke købe “nyt” tøj i hele 2015 (og måske længere frem?). Jeg vil i stedet gå på jagt i Aarhus’ genbrugsbutikker, rode i tøjbunkerne på loppemarkederne og bruge timer på Trendsales og andre steder, hvor man kan købe brugt tøj. Det er et eksperiment, jeg glæder mig meget til, for jeg er sikker på, det sagtens kan lade sig gøre. Jeg har allerede hænderne over hovedet over de fejlkøb, jeg ved, jeg kommer til at undgå. Målet er også at finde symaskinen frem fra gemmerne og måske sy nogle af mine fund om.
Jeg glæder mig helt vildt til at dele mit nye projekt med jer her på bloggen. Intentionen er, at der skal komme tips til gode genbrugsbutikker, hvordan man ændrer genbrugstøj til det bedre, og hvor jeg ellers kommer til at gøre mine fund. One woman’s trash is another woman’s treasure.
Første skridt må være at fjerne mit ASOS-bogmærke i Safari. Ingen grund til unødige fristelser. Jeg ved godt, at mit lille projekt ikke redder hele verden, men mange bække små… Måske det kan inspirere nogle til at tænke mere over deres tøjforbrug. Jeg er i hvert fald klar, og 2015 kan bare komme an.
For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg køber træningstøj, undertøj og fodtøj fra helt nyt. Jeg vil ikke have noget, andre mennesker har haft så tæt på kroppen.
Vi bilister kender det alle sammen. De lange køer, langsomme bilister og værst af alt de bilister der ikke ser sig for. Det kribler i mine fingre for at røre hornet. Bare et lille tryk. Eller et lille blink til idioten foran.
Efter at have været bilejer i et år, er jeg blev ramt af en aggressiv form for road rage. Jeg ville faktisk gerne have vist, at man sammen med et kørekort får udleveret en risiko for at blive ramt af den sygdom. Forstå mig ret, jeg er ikke typen, der stiger ud af bilen for at lange bilisten foran en flad. Jeg dytter heller ikke ofte, og jeg giver ikke det lange lys uden en ordentlig grund. Men jeg har lyst til det! I stedet hidser jeg mig op inde i bilen. Bander og sværger som en havnearbejder og løfter måske hånden en gang i mellem for at signalere til vedkommende foran, at jeg ikke er tilfreds med situationen. Det er som om, jeg har et alter ego, der kommer frem, når jeg stiger ind i min bil.
Det er faktisk trættende at lide af road rage. Det sker ugentligt, men med de 150 kilometer, jeg kører om dagen, er der også risiko for at støde på mange åndssvage bilister. Jeg bruger ret meget energi på at bande og være sur, for jeg forstår ikke, hvor svært det kan være at køre 80 km/t på landevejen (og ikke under), lade være med at lave hasarderede overhalinger og slukke det lange lys, når der kommer en modkørende. Jeg forstår det vitterligt ikke! Gad vide, om man kan få noget mod road rage?
Jeg satser stærkt på, det går over, når jeg starter i skole igen snart, og dermed ikke kommer til at køre i bil hver dag. Indtil da vil jeg forsøge at styre mit temperament, håbe på der er nogle, der har det på samme måde som mig og undskylde på forhånd, hvis jeg en dag kommer til at dytte af dig.
Vi har tilsyneladende en stor kærlighed til vores land og by herhjemme. Først købte vi en plakat fra Kortkartellet, så købte jeg fine sager fra Aamosen, og nu har vi købt denne flotte A3-illustration af det ganske danske land. Snart begynder vi sikkert at leve af frikadeller med sovs og kartofler.
Spøg til side. Forleden dag tog vi på julemarked i Ridehuset (det kan virkelig anbefales, jeg er der minimum én gang i december), hvor en ung kvinde solgte flotte illustrationer af alt fra dyr til byer. Hun tegner dem i hånden og scanner dem derefter ind på computeren, hvor hun tegner det sidste. Jeg kan godt lide, der er noget håndværk i det – så gør det ikke noget, at den sidste hånd bliver lagt med hjælp fra computeren.
Hendes brand hedder Periel, og hun sælger sine illustrationer på Periel.dk. Man kan også se mere af hendes arbejde på Periels Facebookside. Priserne er helt fair, og illustrationerne kan fåes i flere forskellige størrelser. Hvis man vil have noget helt unikt, kan hun også lokkes til at lave lidt om i illustrationerne eller skabe et helt nyt motiv. Julen er nær, så det er ikke en oplagt julegave, men jeg vil helt sikkert huske på Periel, næste gang jeg skal købe en indflyttergave/fødselsdagsgave/dåbsgave med videre.
Nu mangler jeg bare at købe et par rammer, så Danmark kan hænge ved siden af min Aarhus-pigen-illustration. Viva la Danimarca!
Da jeg bor nær Jægergårdsgade, traver jeg ofte i gennem den enormt hyggelige gade! Hver gang jeg kommer forbi Café Fika, kaster jeg lange blikke efter deres indbydende mad og lækre sager. Det er nemlig ikke kun mad, man kan købe, men også små ting som skåle, kopper, lysestager og så videre.
Forleden dag besluttede jeg mig for, det var på tide at gå ind og tage lidt mad med hjem. Fika er primært take-away, men der er nogle få siddepladser. Menuen rummer mange lækre ting, så det var svært at vælge. Der var blandt andet sandwicher, majspandekager med forskelligt fyld og mange lækre salater. Dertil et stort udvalg af drikkevarer, herunder friskpresset juice. Udover at maden er sund og velsmagende, har Café Fika det økologiske spisemærke i guld, hvilket betyder, at 90-100 procent af maden er økologisk.
Valget faldt denne gang på grøntsagsfrikadeller med salat til. Jeg måtte vælge fire salater, og det blev til en kikærtesalat, en med couscous, en med butterbeans og en med quinoa og sort grønkål. Det blev akkompagneret af en avocadocreme, og da jeg skulle have det med hjem, fik jeg hele herligheden hældt i en bionedbrydelig take-away-boks. Jeps, jeg er ovenud forelsket i det sted, så jeg kommer snart tilbage! Jeg er ikke en øko-freak, men det varmer alligevel mit hjerte at fylde kroppen med gode sager og passe på naturen. Jeg gav i alt 75 kroner, og det synes jeg er mere end rimeligt. Generelt er priserne rigtig fine derinde, når man tænker på, det er mad af god kvalitet.
Café Fika har åbent mandag-fredag fra 08.30-20.30 og lørdag-søndag fra 10.00-16.00 og ligger på Jægergårdsgade 47, 8000 Aarhus C.
Da jeg var 13, kunne jeg ikke drømme om at købe tøj i H&M. Det eneste rigtigt var D&G toppe og Killah bukser. Jeg blev ældre og accepterede med tiden H&M (thank God!!!)
For bare en uge siden kunne jeg ikke drømme om at købe tøj i et supermarked. Jeg havde ikke noget imod folk der gjorde, jeg syntes bare ikke, der var nogle fede varer. Heldigvis bliver jeg (næsten) hver dag klogere og mere åbensindet. Det opdagede jeg i sidste uge.
Jeg var i Føtex for at handle og spottede straks et skilt i tekstilafdelingen, hvor der stod ’40 %’ (det var jo ikke til at stå for). Jeg gik over og kiggede lidt rundt. Forventningerne var ikke store, for man kan da ikke få flot tøj i et supermarked?
Men der tog jeg fejl, dét tør jeg godt indrømme! Jeg opdagede på min færden, at der efterhånden findes rigtig meget fint tøj til billige penge, især et brand der hedder VRS Woman, laver mange lækre sager til gode (!) priser. Jeg kom hjem fra Føtex med to toppe, et par sko og et par vanter (i 30 procent uld) for omkring 250 kroner.
Mange tænker nok, om kvaliteten er ok. Til det kan jeg sige “ja!”. Den er ligeså god som H&M, og med de 40 procent er det endda billigere end H&M (ellers er det ved nogle varer samme pris). Så nu pakker jeg mine supermarkeds-fordomme væk og vil opfordre alle på min vej (altså, næsten) til at udvide deres shoppinghorisont. De vil takke deres pengepung! Og så er det lidt smart, man både kan handle OG shoppe på en gang.
Først vil jeg lige undskylde for den meget uregelmæssige mængde af indlæg herinde, men jeg har fået den samme fjende som så mange andre: Tiden. Den er en bitch, fordi den aldrig er der.
I weekenden havde jeg inviteret min lillesøster på juleklip, og jeg havde blandt andet denne stjerne i tankerne, da jeg sendte invitationen afsted. Jeg er meget selektiv med julepynt. Det skal være flot, lyst og enkelt. Det vil sige, nisser ikke er velkomne i min casa. Bare rolig, jeg er ikke nissehader (ligesom ham præsten i Aftenshowet, kan I huske ham?), jeg vil bare ikke have dem i mit hjem, så længe jeg kan fravælge dem. De er altså ikke for kønne…
Inspirationen til stjernerne kommer fra et dameblad (jeg kan ikke huske hvilket). Jeg har brugt fire forskellige størrelser stjerner, og jeg lavede bare skabelonerne i Photoshop. Easy peasy. Brug det papir, du synes er flot. Mine forældre har et par tapetbøger, så jeg var hurtig til at tage dem med hjem – der er så mange flotte tapetprøver i, og jeg synes, de forskellige mønstre står fint til hinanden. Stjernerne limede jeg sammen med kontaktlim, og perlerne er sat på med kraftig snor. Jeg købte mit i Søstrene Grene, men silkesnor/andet kan også gøre det. Det er bare vigtigt, det ikke knækker let.
Det bedste er, det er julepynt, alle kan være med til at lave, for det er super simpelt, men alligevel fint!
I dagens anledning skal det selvfølgelig handle om den tilbagevendende adventskrans, om end det er lidt sent. Men til jer, hvis der er nogen, der er lidt bagud med juleriet, er dette perfekt.
Jeg er rimelig meget no-bullshit, når det kommer til indretning. Minimalistisk, ja tak! Det afspejler årets adventskrans vist også, men jeg synes faktisk, lysene er pynt nok i sig selv.
Jeg har købt fire almindelig bloklys i Fakta og en pakke dekorationsmotiver til lys hos Panduro Hobby. De koster 49 kroner og findes her (der findes flere forskellige slags). På med lysene på et fad og voilá – ét styks advents”krans”, der endda er SU-venlig. Man kan eventuelt peppe den op med lidt glimmer eller andet (det gør jeg nok næste år, hvor jeg forhåbentlig er i bedre tid).
Mission accomplished. Jeg har kreeret en kødfri ret, som Vinkongen kan lide! Når mørket trænger sig på, stiger min lyst til smagfulde, varme simreretter, men de kan hurtigt blive meget tunge, når der er kød i. Derfor faldt valget i stedet på kikærter, og det viste sig at være rigtig godt. Men nej, retten er ikke super fotogen!
Simremad med kikærter (til tre personer – eller to + en rest)
Ingredienser: Olivenolie til stegning
To løg (i tern)
To fed hvidløg (finthakket)
En rød chili (finthakket)
En squash (i tern)
En aubergine (i tern)
To dåser hakkede tomater
To bouillonterninger
Fire laurbærblade
To dåser kikærter
Fremgangsmåde:
Svits de hakkede løg, hvidløg og chili i olivenolie i en gryde. Når løgene er blanke tilføjes squash og aubergine. Rør godt rundt og tilsæt de hakkede tomater, bouillonterningerne og laurbærbladene.
Skru ned til lige under middel varme og lad retten simre i omkring 25 minutter. Squashternene må gerne have lidt bid, men de skal ikke være alt for hårde.
Tilføj kikærterne, og lad retten simre i fem minutter mere, så kikærterne får lidt varme.
Husk at tage laurbærbladene op inden servering.
Jeg serverede retten med en klat creme fraiche på toppen, der var rørt med salt, peber og lidt tørret hvidløg.
“Jeg skal bare slappe af,” har jeg sagt mange gange, når jeg bliver spurgt om, hvad weekenden skal gå med, eller hvad planerne er efter fyraften. Men sandheden er, at det er en stor, fed løgn. For jeg har virkelig svært ved at slappe af.
Tankerne fiser rundt i mit hoved med 100 kilometer i timen, og det gør det svært at være i nuet. Og det er irriterende, for jeg vil gerne være en god kæreste, veninde, datter, søster og kollega. De høje forventninger til mig selv, gør mig stresset, og så får jeg slet ikke udrettet noget ordentligt. Det er en ond cirkel, en kringlet spiral, der er svær at bryde. Det er mit indtryk, at vi er mange unge kvinder, der har det sådan. Det er ingen nyhed, for det er blevet italesat i medierne mange gange før.
Men jeg har sat mig for at finde vejen ud af den onde cirkel, og det begynder allerede at lysne. Mine værktøjer er langt fra innovative, men de er effektive, for jeg er blevet bedre til at slappe af (det med de høje forventninger arbejdes der stadig på).
Jeg begyndt at notere alle mine aftaler i min kalender. Møder, træning, veninder. Alt. Det giver mig et bedre overblik, og jeg føler ikke længere, at der er noget, jeg har glemt, for jeg ved, at alt står i min kalender. På den måde kan jeg også have flere aftaler på én dag (det har tidligere været en udfordring, fordi det har været svært at overskue).
Jeg “pakker” mine tanker væk, hvis de ikke er relevante i den nærmeste fremtid. Jeg har ofte aftaler, både privat og på arbejdet, der ligger flere uger ude i fremtiden, og det kan være stressende at have dem i baghovedet hele tiden. Derfor øver jeg mig i at lægge dem i en kasse og putte dem på loftet (billedligt talt. Ellers ville jeg have et fyldt loft). Så behøver jeg kun tage stilling til det, der sker lige nu. Jeg kan tydeligt mærke en forskel, for jeg kan godt bekymre mig om ting, der sker om lang tid, og som jeg ikke kan gøre noget ved lige nu alligevel. Mit “pakke”system har derfor givet mig et nyt overskud og bedre fokus på nuværende opgaver.
Jeg går til yoga og pilates i mit lokale fitnesscenter. Her er der ingen koreografi, der skal huskes eller høj musik i ørerne (selvom det også kan være fedt). Modsat er det enkle øvelser og stille musik. Der er fokus på åndedræt og at få tømt hovedet helt for negative tanker. Timerne er mit frirum, for der er ingen forventninger til mig. Jeg skal bare nyde det. Efter sådan en time er jeg afslappet og fuldstændig i zen. Det er ligesom at få et boost på overskudskontoen, hvilket ofte er tiltrængt.
Ja, det er nok lidt tidligt med juleting, men hvis man bestiller fra Etsy, tager det jo tid, før det når frem! Og det er grund nok til at kigge (købe) allerede nu. Desuden har de fleste stormagasiner jo pyntet op! Ergo kan dette indlæg sagtens forsvares.
Jeg kan mærke, mit overskud er større i år, for jeg går meget op i, hvordan årets julegaver bliver pakket ind, og jeg pakker selv alle ind. Tapen på billede 1 er så sødt og vil se rigtig fint ud til naturfarvet gavepapir!
Og ja, det er vist ikke gået nogens næse forbi, at jeg er blevet vild med hækling og strik. Se lige rensdyret på billede 2! Det er noget af det fineste julepynt, jeg har set længe. Hvis jeg var mester-hækler, ville jeg kaste mig ud i at lave min egen. Nogen der har en opskrift?
Apropos fint julepynt kan jeg heller ikke stå for de lækre agern på billede 5. Jeg er ikke så meget til det klassiske julepynt med nisser, så disse falder lige i min smag. Jeg tænker, de kan hænge ned fra hylder eller i vinduet.
Søde sager og jul passer lige så godt sammen som brownie og vanilieis! Men jeg er ikke så vild med brunkager og konfekt, så måske jeg skal kaste mig ud i lækre muffins dekoreret med de søde figurer fra billede 6? Moderne jul for the win. Apropos jul og konfekt har jeg en opskrift på sukkerfri marcipan, jeg skal huske at dele. Glæd jer!
Når det er fredag, må det gerne gå hurtigt med at lave mad. Vi er begge trætte og for ikke at falde i take-away-fælden, plejer jeg at lave noget, der er let, lækkert og hurtigt. En klassiker herhjemme er denne (mindre fotogene) cremede flødepasta. Det hele bliver hurtigt meget “blødt”, så den sprøde bacon giver retten lidt struktur.
Flødepasta til to personer (og en lille rest til dagen efter):
Ingredienser:
Et stort løg eller to små i tern
400 gram kyllingebryst skåret i mundrette stykker
En karton madlavningsfløde (400-500 ml.)
Krydderier efter eget valg (jeg brugte hvidløg, oregano og basilikum)
Salt og peber
En pakke bacon
Fuldkornspasta (eller normal pasta)
Fremgangsmåde:
Start med at koge pastaen efter pakkens anvisninger (det gør ikke noget, det er færdigt før sovsen, for det bliver kort varmet op sammen).
Svits de hakkede løg på en varm pande med olie på. Når de er blevet blanke, tager du dem af. Brug samme pande til at stege kyllingen på. Når det er gennemstegt, tilføjer du de svitsede løg på panden og hælder madlavningsfløden over. Rør forsigtigt rundt og krydr med de valgte krydderier. Skru ned på lavt blus, så det ikke brænder på og lad det stå og trække smag i nogle minutter.
Brug ventetiden på at tilberede bacon. Jeg plejer at lave det i microovnen (det tager cirka seks minutter) på en tallerken, hvor jeg lægger et stykke køkkenrulle over, så fedtet ikke sviner hele ovnen til. Det vigtigste er, at det bliver sprødt og lækkert!
Når du synes, flødesovsen har den rette smag, hælder du pastaen (som du har hældt vandet fra selvfølgelig) på panden og blander det, så sovsen og kyllingen er godt fordelt. Den sprøde bacon brækkes i stykker og lægges som pynt ovenpå flødepasta.
Herhjemme har vi glade vægge. Nuvel, de lægger ører og øjne til et par skænderier og kys engang i mellem, men jeg sørger for at dekorere dem pænt. Væggene altså.
Vinkongen har ferie, og den bruger han tilsyneladende fornuftigt, for han har endelig hængt vores opslagstavle op. Jeg jublede af glæde, da jeg så vidunderet på væggen og drønede straks ud for at købe pynt til det. Jeg har længe kigget på de forskellige illustrationer fra Aamosen (der både findes i A4 størrelse og postkort), og nu var tiden endelig inde til at købe nogle af hendes værker.
Postkortene passer perfekt til den lille opslagstavle, så jeg købte en række af dem (hun har fem styks for 50 kroner). Hun har så mange fine slags, at det var svært at vælge! Jeg er vild med de små, enkle statements og lækre illustrationer. Det helt unikke er, at A4-trykkene er håndtrykte, så der er ikke to, der er helt ens. I kan se de flotte sager og bestille på Aamosens Facebookside.
De andre kort og de store papirclips er fra Søstrene Grene.
Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder, så billedet er lånt af Early Bird.
Så er det tid til endnu et Aarhus-tip (det er godt nok længe siden sidst!). Vinkongens forældre havde sølvbryllup i tirsdags (det er virkelig sjældent, folk har sølvbryllup nu til dags. Er det ikke?!), og det skulle selvfølgelig fejres. Derfor havde de inviteret på Le Basilique i Mejlgade, hvor de havde forudbestilt en surprise-menu til hele bordet.
Surprise-menuen består af seks små retter – tre forretter og tre desserter. Hovedretten skulle vi selv vælge fra menukortet, hvor retterne er sæsonbestemte og super lækre! Hvis man selv vil sammensætte sin menu, er der fire forretter, hovedretter og desserter at vælge i mellem, så der er noget for enhver smag. Jeg hoppede på en kulmule, og Vinkongen gaflede en kalvefilet. Begge dele smagte fantastisk!
Det var første gang, jeg var der, og jeg var meget positivt overrasket! Servicen og maden er i top, og et ekstra plus er, at man må medbringe sin egen vin. Så bliver et restaurantbesøg pludselig mere SU-venligt! Derudover er maden til en MEGET fornuftig pris. Fredag og lørdag får du tre retter for 279 kroner (hvilket i sig selv er en god pris), men mandag-torsdag koster det 209 kroner og for studerende kun 190 kroner!
Jeg forstår ikke, hvordan det kan hænge sammen økonomisk, for alt derinde er i toppen af kvalitetsbjælken. Helt klart et besøg værd.
Jeg er gået i gang med projekt ‘Vi skal have lidt sundere og anderledes mad’ herhjemme. Jeg synes, der har været lidt for meget kød, kartofler og sovs på det seneste, for lets face it. Det er bare nemmest i en travl hverdag. Derfor udnyttede jeg, at det var søndag i går, for så var der lige mere tid til madlavning.
Før i tiden lavede jeg ofte bulgursalat i forskellige afskygninger, og i går var det på tide at kreere en igen. Og sikke en! Den er enkel, men rigtig lækker, så jeg synes, den fortjener en plads her på bloggen.
Bulgursalat med sprødt chorizo (til cirka tre personer):
Ingredienser:
3 deciliter fuldkornsbulgur (eller normal bulgur)
2-3 tomater
1 bundt forårsløg
Feta (hvor meget er efter smag og behag)
1 pakke chorizo
Olivenolie
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Kog bulguren efter pakkens anvisninger. Steg chorizoen sprødt på en pande i mens, og læg det til “tørre” på et stykke køkkenrulle. Skær også grøntsagerne og fetaen. Når bulguren er færdigkogt, blandes det sammen med grøntsagerne og fetaen (hvis du ikke vil have en “varm” salat, lad bulguren køle af først). Vend salaten i en smule olivenolie og salt og peber. Smag eventuelt til. Jeg vil anbefale at servere chorizoen ved siden af (i hvert fald, hvis du vil gemme eventuelle rester).
Til salaten serverede jeg rodfrugtbøffer. De blev desværre ikke særligt vellykkede, så den opskrift må I vente med at få, for jeg giver det et forsøg mere! Ellers plejer jeg at servere bulgursalat til kylling såvel som oksekødsfrikadeller.
Jeg snakkede i telefon med en kollega i dag. Vi skulle koordinere et interview, og pludselig sagde han: “kan du ikke bare tilføje mig på Bogen, det er meget nemmere”. Jeg blev helt stille, for min hjerne kørte på højtryk. “Bogen, bogen, bogen”. “Adressebogen på telefonen?”. “Adressebogen i Outlook?”. “Hvilken bog!?!?! Er det en app?”. Jeg ender med at svare: “Bogen?”. Han griner og siger “Facebook da!”. Og så står jeg der igen og føler mig åndssvag (for det er ikke første gang, jeg (åbenbart) ikke er med på beatet).
Jeg er kun 22 år, og det er netop derfor, det er pinligt, når jeg ikke kan de nyeste gloser. Da ordet ‘swag’ kom frem, var jeg også tabt bag en vogn i flere måneder. Min lillebror brugte det i flæng, men jeg forstod aldrig, hvad det betød. Det gør jeg heldigvis nu. Det er, når noget er sejt (ikke?). Jeg foretrækker bare at bevare de gode gamle gloser. Bevares, jeg bruger også slang, men if it ain’t broke, don’t fix it.
Desværre er det ikke kun med de nyeste ord, jeg er bagud. Det er også med musik, apps, ja stort set alt! Jeg føler mig som det eneste menneske, der ikke har Snapchat (helt ærligt tør jeg ikke efter det omtalte læk), og hver gang jeg ser min kærestes lillebror, har han noget nyt musik at præsentere. Musik jeg aldrig har hørt før, af kunstnere jeg aldrig har hørt om (Ukendt Kunstner, Kesi og Sivas. A hvad for noget?).
Men det er faktisk smart nok ikke at være med på beatet. På den måde kan alle andre forhåndsgodkende tingene. Der er ingen grund til at begynde at bruge et ord, hvis det alligevel er glemt om en måned. Jeg slipper for at installere apps, der viser sig ikke at være særligt sikre (igen, Snapchat), eller som ingen bruger en uge efter (det der Vine blev aldrig rigtig til noget i Danmark? Eller også er det gået forbi min næse), og jeg behøver ikke have lyttelapperne ude hele tiden for at finde det bedste af det nye musik. Det har jeg da folk til!
Så hurra for den gamle dame-mentalitet, der foretrækker de sikre valg.
Jeg har tidligere skrevet om den gamle dame, der bor indeni mig, og nu bryder hun frem igen. Hun har nemlig fået en ny hobby udover porcelæn: at strikke. Det er tilsyneladende blevet moderne at strikke (og hækle), og jeg kunne ikke dy mig for at hoppe med på bølgen. Derfor har jeg både investeret i hæklenål og strikkepinde.
Hækling var lidt for svært, så jeg har kastet mig over at strikke små tallerken-adskillere i stedet. Målet er at strikke et halstørklæde og en bold. Hvis I har tips til eller en opskrift på sidstnævnte, må I gerne råbe op. Det der hækling må vente lidt. Jeg tror muligvis, jeg skal have en større hæklenål, så jeg rent faktisk kan se, hvad det er, jeg laver.
Derudover er jeg også blevet grebet af filtkugle-tendensen, og det har resulteret i en bordskåner. Jeg har netop bestilt en bunke kugler mere hjem, planen er nemlig at producere et par stykker til julegaver. Der findes mange måder at sætte filtkuglerne sammen på. Den metode, jeg foretrækker, er, at lave filtkugle”ringene” på elastiksnor og derefter sætte ringene sammen ved at sy med sytråd. Jeg overvejer dog at prøve med stoflim. Har I nogle erfaringer med det?
Som et lille tip, kan jeg anbefale at købe filtkugler hos Rito.dk. De har 20 mm kugler til en krone stykket, mange farver og hurtig levering (dette er ikke sponsoreret, jeg er bare en glad kunde).
Jeg er kæmpe fan af Italien. I hvert fald maden. Landet har jeg kun besøgt én gang. Derfor var det oplagt, at menuen var italiensk, da vi forleden dag fik Vinkongens forældre på besøg. Jeg valgte at lave italiensk krydrede kødboller, tomatsovs og frisk pasta, og for at være lidt rebelsk lavede jeg en fransk ratatouille til (jeg lever det vilde liv, kan I nok fornemme).
Uden at rose mig selv for meget var maden så god, at jeg bliver nødt til at dele et par opskrifter her.
Italienske kødboller (til fire personer + lidt til dagen efter)
Ingredienser:
Cirka 800 gram oksekød
1 æg
1 løg
1 pose fast mozzarella
1 håndfuld basilikum
Et par stilke timian
Tørrede krydderurter (for eksempel oregano)
Salt og peber
Fremgangsmåde: Jeg valgte den lette måde og fandt foodprocessoren frem. Hvis man ikke har sådan en (eller ikke gider til at vaske op efter sig), kan farsen sagtens røres i en skål. Put kød, æg, løg i tern, mozzarella i tern, krydderurter og krydderier i foodprocessoren. Rør til farsen er lind og form den til runde kødboller. De skal have 20-25 minutter i ovnen på 200 grader.
Ratatouille (til fire personer + lidt til dagen efter)
Fremgangsmåde:
Skær aubergine, squash og peberfrugt i grove tern (her er en Nicer Dicer Plus ganske handy, skal jeg hilse og sige), løg i smalle både, hvidløg i skiver og tomater i kvarte. Bland grøntsagerne sammen i et ildfast fad og vend dem i olivenolie, timian og salt. Ratatouillen skal have 30-40 minutter i ovnen ved 200 grader.
Udover frisk pasta og tomatsovs serverede jeg også lunt brød til. Pastaen kan helt sikkert også udelades, for ratatouillen mætter godt.
Det er fredag aften. Vild med Dans fylder min TV-skærm, og gode danske sange kommer ud af højtaleren (super godt musiktema, de havde i fredags). Jeg er den træls type, der synger med på alt, hvad jeg kan. Også selvom det lyder ganske forfærdeligt. Det er til stor morskab for især min søster, der ofte kigger op på mig med et blik, der viser, hun mener, jeg er skrupskør.
Nå, tilbage til min fredag aften. Jeg ser Vild med Dans og synger jævnligt en duet med The Antonelli Orchestra, mens min kæreste rydder op i køkkenet (jeps, her er arbejdsfordelingen på plads). Pludselig kommer han ud og udbryder “hold da op, hende i fjernsynet synger godt nok dårligt!”.
Jeg kigger lidt forvirret på ham og spørger forsigtigt “hvem?” og påpeger, det er en mand, der er sanger. Idet går der et lys op for ham, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst så ham så flov. Mig? Jeg lå nærmest krampagtigt og grinede, for jeg er udmærket klar over, en god sangstemme er det sidste, jeg kan blære mig med, men det stopper mig ikke. Jeg elsker at synge med (lige nu er Rasmus Seebach med ‘Sig jeg skal’ et hit!!), og det giver mig sgu livsglæde. Det er bare synd, det nogle gange går ud over andre mennesker (men det må de leve med).
Det der med at synge dårligt ligger til familien. Vi er for eksempel holdt op med at synge fødselsdagssang, for der er ikke nogen grund til, vi synger mere end højst nødvendigt. Til jul føler vi os dog forpligtede til at slippe et par toner ud, men kønt er det ikke. Især fordi vi sjældent når mere end et par vers, før den yngre del af familien ikke kan holde masken længere og bryder ud i grin over overvægten af tonedøve. Den, der synger bedst i familien, er min lillesøster på 10 år. Så kan I nok godt regne ud, hvor dårlige vi andre er.
Jeg kan huske, jeg som meget lille holdt jul hos min farfar. Han havde luret, hvordan man undgår, at charmen ved julesange forsvinder: Han havde en jule-CD, hvor alle klassiske juletræssange var indspillet af et kor. Måske vi også skal have sådan en?
I anledning af jeg har fået opgraderet min kære iPhone til en 5S’er, er det oplagt at lave et indlæg om de apps, jeg bruger flittigst. Da jeg blev smartphone-ejer første gang, klikkede jeg løs i App Store, men med tiden er jeg blevet bedre til at sortere ud, så jeg kun har de apps, jeg skal bruge. Jeg hørte i Go’ Morgen Danmark forleden dag, at vi siger ja til mange ting, når vi downlader en app og trykker “enig” uden at læse det med småt. Mange apps har dermed adgang til vores beskeder, billeder med mere, uden vi er opmærksomme på det. Derfor forsøger jeg at begrænse “skaden” ved at sortere ud. Ovenstående er nogle af de apps, der har overlevet (udover Facebook og Instagram selvfølgelig).
Dagens App: Hver dag har Dagens App et tilbud, hvor man kan hente en app gratis, der ellers koster penge. Der er mange spil-, foto- og lydapps, men en gang i mellem dukker der guld op.
Etilbudsavis:For en tilbudsjæger som mig er denne app fantastisk! Hvis jeg ikke har nået at tjekke ugens tilbudsaviser, kan jeg se på farten, hvor forskellige varer er på tilbud.
IKEA: Ja, vi kender alle IKEA, men deres app har én (sikkert flere) god funktion: Ens medlemskort kan gøres virtuelt og dermed ligge i appen. Super smart for glemsomme folk som mig.
Hippo: Der skal også være tid til sjov, og der er Hippo et godt bud. Her kan man quizze mod hinanden (eller med sig selv) i forskellig kategorier. Der er tre runder i hvert spil, hvor man hver får lov til at vælge én kategori, og den sidste er diverse. Underholdning + ny viden = win win.
My Measures: Okay, den er muligvis en smule nørdet, men meget smart. Her kan man tage et billede af sin væg/vindueskarm/hvad man nu skal huske målene på, og skrive målene ind på billedet via app’en. På den måde undgår man at stå i IKEA med et papir, hvor man ikke kan huske, hvad der var højde og bredde, og om det nu var den ene eller den anden væg.
Mobilporto: Nej, det er ingen nyhed, men jeg kan ikke få armene ned over, hvor smart og nemt det er. Det er fantastisk at slippe for at købe og slikke frimærker, når der en sjælden gang skal sendes et brev med posten.
Tvtid: Jeg bliver nogle gange kaldt en omvandrende tv-guide, og det er ikke uden grund. Jeg gør min research, så jeg kan nå at se de programmer, jeg gerne vil om aftenen (og nej, det hele er ikke TV3, der sniger sin indimellem nogle programmer med en dybere mening ind).
Evernote: Selvom jeg er i praktik, er jeg stadig studerende, og derfor er jeg super tilfreds med denne app. Det er et note-program, som jeg kan synkronisere med min computer og iPad. Dermed slipper jeg for at tage min computer med hver gang. Man kan oprette notesbøger og deri skriver noter, så overskueligheden er helt i top.
Runkeeper: Når jeg en sjælden gang bevæger mig ud på en løbetur, er det altid sammen med denne app. En sød kvinde fortæller mig nemlig med jævne mellemrum, hvor langt jeg har løbet, og så har jeg adgang til mine spillelister fra iTunes. Derudover tracker den min rute, så jeg kan se, hvor langt jeg har løbet. Det bedste? App’en er god til at rose. Ligemeget hvor lang tid siden det er, jeg har løbet, eller hvor dårligt jeg har gjort det, får jeg altid en mail om, at jeg har slået en af mine egne rekorder (hvordan det end kan lade sig gøre?). Det giver noget af et selvtillidsboost.
Vi har dem allesammen. De hemmelige laster vi ikke altid har lyst til at indrømme. Jeg har dog en teori om, vi er flere, der har de samme – det får vi jo at se. Here it goes!
Serier! Gossip Girl, Sex and the City, Pretty Little Liars, One Tree Hill. Jeg sluger det råt og kan bruge mange timer på det!
Nachos med ost og hele pivetøjet. Jeg får det stort set aldrig, for sundt er det ikke, men det smager himmelsk.
Se og Hør. Jeg køber det aldrig, for jeg vil absolut ikke støtte op om det, men hvis det ligger og kigger på mig hos andre, er jeg hurtig til at gribe fat i det.
Pepsi Max. Jeg elsker det og drikker det flere gange om ugen. Det er en meget dårlig vane, jeg burde gøre noget ved.
Jeg elsker chick flicks. Jeg gider ikke betale for at se dem i biografen, men falder jeg over en på Netflix eller lignende, er jeg ikke sen til at trykke afspil!
Hay Day. Det mest vanedannede spil, og jeg bander det langt væk. Alligevel kan jeg ikke få mig selv til at slette det (jeg har det kun på iPad’en nu for at begrænse mit spilleforbrug).
Facebook-stalking. Jeg skriver stort set ikke noget derinde selv, jeg er bare meget nysgerrig omkring, hvad alle de andre laver.
Flødekartofler. Helt ærligt, der er ikke noget dårligt at sige om dem udover fedtprocenten.
TV3, Kanal 4, Kanal 5. Vi taler Familien fra Bryggen, Popstars og Topmodel. Det er så godt at slappe af til!
Så er der endnu en omgang Etsy favoritter. Jeg er især vild med monster-kageformen, den vil gøre sig godt til Halloween (og jeg kunne godt finde på at bruge den til jul også. Julemonsteret, har I ikke hørt om det?).
Jeg har i lang tid ledt efter en “knude”-ring, så det er meget sandsynligt, nummer 3 skal hjem og bo hos mig. Og så afpejler min nyfundne kærlighed til træ sig i 5 og 6. Hvor sejt er et træ-tastatur ikke lige?! Speaking of seje ting, drømmer jeg om at pynte min næste kage med de flotte sukker-diamanter. De vil passe perfekt ind i et prinsesse-tema.
Jeg mangler ofte et lommespejl, og nummer 9 er helt perfekt. Det er ikke for enkelt, men heller ikke for pyntet. Spejlet kan passende ligge i nummer 7, der er en clutch med indgraveret monogram. Det er lige noget for en skabsroyalist som mig.
Arh, en dejlig fødselsdags-weekend er veloverstået. I dag var hele familien inviteret på boller og kage, og det er altid en god anledning til at få testet nye opskrifter. I de seneste år har jeg taget lidt afstand fra lagkage. Bevares, det smager da godt, men det kan også blive alt for sødt. Derfor valgte jeg i år, at der skulle “friske” kager på bordet. Jeg var hurtig til at beslutte mig for birkesprikkede citronmuffins. Jeg elsker kombinationen af det sure og søde, og de blev helt perfekte! Glasuren lavede jeg af citronsaft og flormelis for at give citronsmagen et ekstra spark.
Én kage er aldrig nok, så jeg bagte også en guddommelig gulerodskage med creamcheese frosting. Frostingen giver en frisk smag til den søde og krydrede gulerodskage – og så ser det bare lækkert ud!
I dagens anledning blev kagerne pyntet. Min søster og jeg er en smule pyntesyge, så vi gik i gang med at klippe og klistre dagen før. Man kan komme langt med farvet papir, træpinde og tape. Jeg kan godt lide det hjemmelavede og lidt barnlige udtryk, og jeg synes, det er et fint alternativ til de traditionelle flag og lys. Det er helt sikkert noget, jeg vil gøre igen.
Hvis I vil have opskrifter på kagerne, må I endelig sige til.
Først, undskyld for de uregelmæssige updates, men nogle gange er der for få timer i døgnet!
Og nu til pointen. Jeg fyldte år i onsdags, og det skulle selvfølgelig fejres! Vinkongen havde inviteret på middag på den nyåbnede restaurant Grappa Al Porto, der ligger på Europaplads. Faktisk var vi der på åbningsaftenen, og wauw, det var god mad! Restauranten er i stil med søsterrestauranten Grappa, og menukortet er stort set også magen til. Det gør over hovedet ikke noget, for Grappa er min yndlingsrestaurant her i byen.
I dagens anledning valgte vi en 3-retters menu – de har to slags, en til 275,- og en til 365,-. Forskellen, ud over prisen, er, at i den “dyre” kan du vælge frit mellem hovedretterne. I den billige er det kun pizza eller pasta. Jeg synes, Grappa har Aarhus’ bedste pizzaer, så det skulle jeg selvfølgelig også have denne gang. Til forret fik jeg bruschetta, og det kan jeg varmt anbefale! Jeg fik tre stykker med henholdsvis tomattapenade, oliventapenade og artiskoktapenade. Til dessert valgte vi begge tiramisu (på billedet ovenfor), og den var, ligesom resten af maden, helt perfekt.
Jeg er fan af Grappa-restauranterne, fordi service og mad er i top. Når man har sat sig ved bordet, får man for eksempel en lille kurv med lækkert brød og en skål med god olivenolie til. Så er der lidt at starte på, indtil maden kommer. De kan begge varmt anbefales og 275,- for tre retter?! Det er billigt (og det gælder på begge restauranter).
Puha. Mandag. Så er det tilbage til den virkelig verden, men det gør ikke så meget, for jeg har haft en dejlig weekend!
Jeg brugte endnu en gang min søndag på loppemarked. Denne gang havde jeg selv en stand på Ingerslev Boulevard sammen med min mor, så jeg havde ikke meget tid til at kigge rundt – der skulle jo også tjenes lidt penge.
I et roligt øjeblik fik jeg alligevel tid til at kaste et blik på standen bag vores, og jeg skreg næsten af glæde, da jeg spottede, de havde en Nicer Dicer Plus. Den ultimative køkkengadget, jeg har ønsket mig i mange år. Hver gang de reklamerede for den på TV-shop, sad jeg med julelys i øjnene, men jeg var for nærig til at investere i den. Nu er den endelig min og endda til en god pris, for jeg fik selvfølgelig lidt “nabo-rabat”.
Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at teste den, men jeg er sikker på, det bliver som en leg at snitte og skære grøntsager og frugt fremover. Det bedste? Vidunderet kan komme i opvaskemaskinen! Win-win.
“Nu ved jeg, hvad de hedder: Klunkerne,” siger jeg glad til min svigermor, der først kigger forfærdet på mig og derefter bryder ud i et grineflip. “Nåe nej, Flunkerne,” får jeg fremstammet, men det er jo for sent. Jeg har endnu engang sagt noget, der havde været bedre usagt. Nogle gange lyder tingene bare bedre i hovedet. Andre gange når ordene at ændre sig under rejsen fra min hjerne til min mund. Som flunker blev til klunker. For det var altså flunker, jeg tænkte på (jo, det var!).
Der er også de helt grelle eksempler, hvor jeg ikke når at tænke mig om. I ved, som om ordene bare flyver ud, uden hjernen når at filtrere dem. Et af mine pinligste eksempler blev udført i en brandert (sådan er det vist ofte) for mange år siden. Her festede vi lidt med et par unge fyre for udlandet, og snakken falder på, hvor de kommer fra. “Czech Republic,” svarer han. Mit kloge svar (der tydeligvis ikke kom i gennem filter-maskinen aka hjernen) var: “Oh, isn’t it the same as Turkey?”. Og så kørte samtalen ellers, hvor vi snakkede om hvert vores land. Den stakkels fyr har helt sikkert tænkt, jeg var tabt bag en vogn – hvilket jeg tilsyneladende var – men svarer en smule overbærende at det kan da godt være. Det gik først op for mig dagen efter, at mine engelsk-kundskaber ikke havde været helt til ug. Jeg kunne heller ikke forstå, han snakkede om skisport – det var slet ikke noget, jeg forbandt med Tyrkiet. Som jo viste sig at være Tjekkiet.
Jeg trøster mig dog med, jeg ikke er det eneste familiemedlem, der siger mærkelige ting. Min lillesøster sad forleden dag og spurgte min lillebror, om han ville have 10 kr. Han sidder og tøver lidt, og jeg bliver nødt til at spørge, hvad hun mener. “Ved du ikke, hvad kr betyder,” spørger hun. “Jo, det betyder kroner,” siger jeg. “Nej, kraftige røvspark,” bedyrer hun, og så var den ski’ ligesom slået.
Jeg synes, at mit tidligere indlæg om at være civil i en militær verden trænger til en opfølger, for det er gået op for mig, hvor meget jeg egentlig har lært, som jeg kan bruge i mit liv fremover. I mit tidligere indlæg skrev jeg om at omfavne sin uperfekthed, og dette indlæg er lidt i samme spor. Denne gang tager jeg udgangspunkt i nogle oplevelser, jeg havde i Norge.
Jeg står og græder salte tårer i et flot, snehvidt landskab. Mine langrendsski har jeg demonstrativt taget af, og inde under uniformen er mine balder helt blå. Ikke af kulde, men fordi jeg er faldet utallige gange. Jeg er sur, ked af det og skuffet over mig selv. Jeg føler mig til grin, uprofessionel og barnlig. I dag griner jeg af det og fortæller historien om min Norge-tur med et glimt i øjet. For set i bakspejlet er det sjovt, at jeg har stået der og tudet, fordi jeg ikke kunne stå på ski.
Jeg kan også godt se, at det lyder fuldstændig åndssvagt og ja, en smule uprofessionelt, at jeg har stået der og tudet. Men sandheden er, at det ikke var en unormal reaktion for mig på det tidspunkt, for jeg bliver frustreret, når jeg ikke kan ting til perfektion. I Norge skulle jeg følge en flok soldater rundt på nogle øvelser i en snedækket nationalpark. Derfor var det vigtigt, jeg kunne komme rundt, men jeg kunne ikke stå på langrendsski. Jeg prøvede og prøvede, men det lod sig ikke gøre. Desværre var det vitterligt den eneste transportform. Snescooter var forbudt (fordi det var en nationalpark), og snesko duede ikke til den meget dybe sne.
Heldigvis indeholder jeg en stor portion fandenivoldskhed: Jeg er meget stædig og accepterer sjældent, når der er noget, jeg ikke kan. Derfor fandt jeg min egen ski-stil. Jeg spændte pladerne fra helvede på støvlerne igen, tog stavene i mine hænder og rygsækken på ryggen. Så begav jeg mig ud og efter de andre. På min egen måde. Slæbte nærmest skiene frem med en stav solidt plantet i sneen hele tiden. Ja, det tog nok dobbelt så lang tid, som hvis jeg brugte den rette teknik, men jeg kom frem, og det var det vigtigste.
Jeg var pavestolt af mig selv i slutningen af ugen, for jeg var kommet i gennem. Jeg havde godt nok blå mærker på størrelse med Rusland rundt omkring, men jeg havde begivet mig rundt på ski, uden at kunne stå på dem, og jeg havde hanket op i mig selv, for nogle gange må man sgu ta’ tingene som en mand (og ikke en tudetøs).
Ugen i Norge har derfor givet mig et vigtigt redskab til fremtiden. Hvis jeg ikke kan finde ud af noget, skal jeg nok finde min egen måde at gøre det på (bare rolig, jeg kører bil efter reglerne). I bund og grund handler det om at se muligheder frem for begrænsninger og at turde skille sig ud og gøre tingene på en anden måde. Det har givet mig en ro, at jeg har givet slip på hende, der vil gøre alt perfekt og sagt “velkommen” til hende, der gør tingene på sin egen måde.
Jeg kan slet ikke få nok af boligsager. Efterhånden vil jeg hellere bruge penge på det end på sko og tøj. Derfor fylder interiør meget på min ønskeliste, og mange af tingene ovenfor er på (dog ikke Y-stolen, selvom det ville være fantastisk at få et par stykker af dem!).
Jeg har længe været forgabt i stort set alt fra Bjørn Wiinblad, men jeg har endnu ikke købt noget, selvom loppemarkederne bugner af det. Det tror jeg dog, der bliver lavet om på nu (altså, at jeg ikke har fået købt noget), for jeg er VILD med de nye Wiinblad ting. Især vaserne – jeg er forelsket!
Nu vi er ved vaser. Jeg fik øjnene op for mærket Finnsdottir for nogle år tilbage, men vaserne koster bare knaster, så det er nærmere en investering. Men se lige, hvor smuk den er.
Og ja, så er jeg også faldet for det lækre Hay-sengetæppe. Jeg er bare ikke typen, der reder seng. Det er mit liv for kort til. Men pænt er det sgu!
Jeg har mange ritualer. Morgenritualer, arbejdsritualer og weekendritualer.
Min morgen starter på badeværelset, hvor jeg får styr på hår, make-up og parfume. Så er det ud i køkkenet: Kaffe, saftevand, morgenmad og madpakke. Spise morgenmad, tage tøj på og tjekke Instagram på samme tid, børste tænder, ud af døren. Sådan foregår det hver morgen, og hvis noget ikke er, som det plejer, er konsekvenserne til den dårlige side!
Arbejde. Tænde den ene computer, så den anden, kaffe. Mobil til opladning og morgenmøde. Og så er jeg godt i gang. Jeg holder af mine ritualer – det er dem, der giver mig overskud til alle de uforudsete ting.
Mit yndlingsritual er lidt anderledes end ovenstående. Gerne hver fredag/lørdag, eller andre aftener hvor jeg har fri dagen efter, skal jeg have mig en Gin & Tonic. Vinkongen sværger til rødvin, I’m a Gin & Tonic-woman!
Det er muligvis lidt skørt, men jeg forbinder drinken med “frihed”, fordi jeg SKAL have fri dagen efter (eller også skal jeg have haft en virkelig hård dag!). Den optimal G&T skal have en lille citronskive i, men sådan en fin fætter har vores køleskab ikke besøg af lige for tiden. Nu er jeg desværre løbet tør for gin (gisp!), så det varer vist ikke længe, før vi skal ned til grænsen!
Da vi var på Aarstidernes høstmarkedfor et par uger siden, røg der også et par økologiske hokkaidogræskar med hjem. De kostede kun en flad femmer per styk, så vi kunne ikke lade være! Og så passer de ind i vores forsøg på at spise efter sæson.
De fine græskar skulle jo bruges, så jeg biksede en nem, men lækker, hokkaidosuppe sammen forleden dag. Den passer lige til de kolde efterårsdage, og mange af ingredienserne er sæsonvarer.
Hokkaidosuppe til fire personer (eller to personer til to dage):
Ingredienser:
Olie til stegning
2 løg
2 fed hvidløg
1 chili (for mere kapow i suppen, kan du bruge en halv eller en hel mere)
2 små hokkaidogræskar
1,5 liter vand (mere hvis du ønsker en tynd suppe, mindre hvis du ønsker en tyk suppe)
2 terninger grøntsagsbouillon
Salt og krydderier efter smag (jeg brugte blandt andet timian og oregano)
Fremgangsmåde:
Skær løg, hvidløg, chili og hokkaidogræskar i grove tern. Svits løg, hvidløg og chili let i olie i en stor gryde, og smid græskarternene i. Lad det få lidt varme og hæld vand ved sammen med bouillonterningerne. Herefter tilføjer jeg lidt forskellige krydderier og lader det simre 30-40 minutter. Når græskarstykkerne er helt bløde (du kan prøve at stikke en gaffel eller en kødnål i), er suppen kogt færdig og klar til at blive blendet. Varm den blendede suppe op igen og smag den til. Tilføj eventuelt ekstra krydderier.
Jeg serverede suppen med crunchy bacon on the top, men jeg tænker, at hjemmelavede brødcroutoner også vil gøre sig godt.
Vinkongen og jeg har efterhånden boet i vores nye lejlighed i et halvt år, og vi er næsten kommet på plads. Derfor tænker jeg, det er oplagt at dele lidt boligglimt. Denne gang fra stuen. Det er svært at definere vores stil, men vi hælder mest til den skandinaviske (og minimalistiske for mit vedkommende) stil. Grå, hvid, træ og marmor går igen, og så tilføjer vi farver med blandt andet bøger (der selvfølgelig er sorteret efter farve). Jeg arbejder pt. på et indlæg med nye boligønsker (min fødselsdag er jo lige om hjørnet!).
“Hvorfor fanden er der ikke nogen, der har sagt det til hende?! HEY, din jakke skal være lukket,” bliver der råbt efter mig. Jeg står på en kaserne i Litauen, hvor jeg i en uge skal skrive om en militær øvelse. Det er anden gang, jeg er iklædt uniform, og jeg har overhovedet ikke styr på, hvordan det hele skal være og sidde. For eksempel må uniformsjakken ikke stå åben. Enten skal du tage den af, ellers også skal du lyne den. Jeg fandt senere ud af, at mit bælte også sad forkert, for bæltespændet skal sidde på venstre hofte og ikke foran. Mine bukser sad også forkert, for buksebenene må ikke gå ned over støvlerne, men de skal heller ikke skære lige over støvlerne. Mit hår var heller ikke helt efter reglerne, for det skulle være sat op – hele tiden! Desuden havde jeg glemt min baret, og den er rimelig essentiel (dummebøde til mig).
Set i bakspejlet var hele situation ret sjov, for jeg har gået rundt som den rene amatør og tænkt, det hele bare kørte for mig. Jeg har været en tro kopi af Bridget Jones, og det er jeg faktisk ofte på mit arbejde. Det føler jeg i hvert fald. Jeg er til tider både kluntet og akavet.
Jeg har været i praktik i syv måneder, og i starten følte jeg mig dum. Rigtig dum. Jeg skøjtede rundt i titler og begreber, men jeg har erkendt, at det er ok, jeg ikke er perfekt. Som civil forlanger de ikke, at jeg forstår alt, ved alt eller kan alt. Med stor fed streg under det sidste. Jeg besidder langt fra den fysiske eller psykiske styrke, som en flok soldater gør. Det fandt jeg ud af på en tur til Norge, men den historie får I en anden gang (den er også ret sjov, når jeg ser tilbage).
Grundlæggende tror jeg, det handler om at omfavne sine uperfektheder, for det er svært at lave om på. Min kluntethed er en del af mig, så i stedet for at sidde og bande over den, vender jeg den til noget “godt” og forsøger at gøre den charmerende.
Puha, det var lidt løse fredags-tanker, men det skal der jo også være plads til.
Dette indlæg er ikke en kritik af Forsvaret, bare små, sjove betragtninger.
Min søndag i sidste weekend stod i loppemarkedernes tegn – hele tre styks nåede vi. Et på Ingerslev og to i Risskov. Jeg er let at friste, når der er fint porcelæn og bøger at finde, så jeg havde selvfølgelig en god høst med hjem. Men let’s face it – det er jo ok, når det er genbrug! Det er billigt og godt for miljøet (fortæller jeg mig selv).
Jeg jublede nærmest af glæde, da jeg så den store citatbog, og mine hænder søgte hurtigt mod den! Jeg elsker citater, og jeg kan slet ikke vente med at fordybe mig i den. Derudover røg der fire kogebøger med hjem – nummer tre fra bunden er en kogebog fra IKEA, der indeholder sunde og nemme retter. Super lækkert! Jeg tænker, at ‘Ti tanker om tid’ er en bog, der giver plads til lidt højere, filosofiske tanker, så det bliver vist en weekend-/feriebog, hvor der er god tid og ingen stress.
Et af mine drømmefade fra Bing & Grøndahls Mågestel dukkede også op. Thank you Karma! Jeg var ikke sen til at afgive et lidt flabet bud og få det til en god pris. Jeg var, og er stadig, i en materiel lykkerus. Jeg tror også, de andre i familiener glade for at få selskab. Næste drømmekøb er et lagkagefad – selvfølgelig også med guldkant.
Jeg har en regel om, jeg kun køber tøj på loppemarkeder, hvis der virkelig er penge at spare, eller det er unikt. Jeg faldt straks over denne specielle bluse fra Weekdays samarbejde med Matthieu Thouvenot, der efterhånden er et par år gammelt. Den er både fed og alt for meget. Billedet her er bare et lille preview, for den kommer meget mere til sin ret, når den er på. Tidligere har jeg fundet lækre sager fra Day Birger et Mikkelsen, Margit Brandt og Acne til fede priser, så det kan godt betale sig at gå på jagt!
Generelt elsker jeg at gå på loppemarkeder. Jeg falder ofte over sjove og fine ting til gode priser, og så er jeg stor tilhænger af, vi skal genbruge noget mere. Derudover kan man ofte finde næsten nye bøger til en brøkdel af originalprisen – en “dyr” bog på et loppemarked plejer at koste 40-50 kroner (men husk at spritte dem af, når du kommer hjem. Der har været mange hænder på de bøger!).
Udover bøger og tøj er jeg altid på udkig efter Bing & Grøndahl og andet fint porcelæn. Igen, jeg gider ikke smide penge efter skrammel. Det skal være god kvalitet, og jeg vil ikke betale en pris, der ligger for tæt op ad originalprisen. Måske det er et jyde-gen?
Første del af min fredag aften blev brugt til Megabageworkshop med Claus Meyer på Food Festival. Og sikke en oplevelse, det var hele den flade 50’er værd! Inden workshoppens start fik vi alle udleveret en pose med ingredienser til vores helt egen ølandshvedebrøddej, som vi skulle lave til workshoppen. Undervejs kom der gode tips til bagning. Blandt andet fik jeg at vide, at dejen hellere skulle være våd end tør (jeg troede faktisk, det var omvendt!), og at det kan betale sig at ælte dejen af flere omgange. Således oplyst kom jeg hjem med hovedet fuld af bagetips og en brøddej, der skulle bages lørdag morgen. Og sikke et brød! Jeg har aldrig nogensinde bagt noget så vellykket. Derfor skal I, kære læsere, da ikke snydes for opskrift, fremgangsmåde eller et par tips fra the master himself.
Ingredienser: 5-6 deciliter koldt vand
5 gram gær
15 gram salt
150 gram fuldkornsølandshvedemel (det vigtigste er, melet er i god kvalitet)
450 sigtet hvedemel (igen, god kvalitet)
3 spsk. surdej (kan undlades, vi brugte det ikke til workshoppen)
Fremgangsmåde:
Rør gær, salt, fuldkornshvedemel (og surdej) ud i vandet. Kom det sigtede hvedemel i og rør sammen.
Nu kommer det sjove, for så skal der røres løs med skeen (med mindre, du har en røremaskine selvfølgelig). Rør et par minutter og lad dejen stå i cirka 10 minutter. Gør dette tre gange i alt – sådan gjorde vi til workshoppen. Hvis du er den heldige ejer af en røremaskine, skal du ælte dejen ved lav hastighed i cirka et minut, og derefter øge hastigheden til dejen slipper siderne og sidder om dejkrogen.
Hvis du er i tvivl om, om din dej er æltet nok i gennem, kan du lave en såkaldt glutentest. Du tager en lille klump dej og strækker den ud. Hvis du kan strække den tyndt ud, uden den går i stykker, er den fin. Hvis den går i stykker, skal du ælte mere.
Nu er kræfterne efterhånden også sluppet op (for os håndæltere), og dejen stilles til hævning i køleskabet i minimum 12 timer. Dæk skålen over med film (eller put låg på), så dejen ikke tørrer ud.
Tag gerne dejen ud en times tid før den skal i ovnen. Varm ovnen op til maksimal temperatur og smid en bagesten ind. Hvis du ikke har en bagesten, kan du bare vende en bageplade om.
I mens ovnen varmer op, skal vi have formet dejen til et brød. Drys lidt mel ud på bordet, og hæl forsigtigt dejen ud, så du ikke slår luften ud af den. Vend den ene halvdel af dejen over sig selv (som på billedet ovenfor), så den “melede side” vender op. Brug herefter fingrene til at trække dejen ud over kanten, så der slet ikke er noget “vådt” på toppen af brødet. Brug en spatel til at skubbe dejen under sig selv i siderne, så den bliver godt spændt op. Og i et snuptag flytter du den over på bagepapir, der ligger på et skærebræt eller lignende, så du nemt kan skubbe bagepapiret og brødet ind på bagestenen.
Når brødet er i ovnen, skal det cirka have fem minutter ved maks varme. Herefter skruer du ned til 240 grader og bager brødet, til det har en pæn, gylden overflade (det kan tage fra 20-30 minutter alt efter ovnen). Lad være med at gå for meget efter tiden, kig i stedet på brødet.
Kalenderen siger efterår, og det betyder lidt tungere og varme retter herhjemme. Rodfrugter er meget populært hos Vinkongen (jeg kan bare ikke med de der rødbeder), og de blev akkompagneret af lækker kylling, som min veninde introducerede mig for for år tilbage (opskriften er vist inspireret af Claus Holm).
Rodfrugtblandingen består af rødbeder og løg fra Aarstiderne, købt på høstmarked, og lækre kartofler. Hele molevitten er vendt i olivenolie og krydderier, hvorefter de ryger ind i 200 graders varme i 40-45 minutter.
Kyllingen skærer jeg næsten helt over, så fileten kan “foldes ud” (mener det hedder et butterfly-snit). Herefter fylder jeg en stor skefuld pesto og et par basilikumblade på den ene side og “lukker” fileten med en kødnål (du kan også bare smække den anden side ovenpå uden at “lukke” den). Jeg havde ikke noget sennep, ellers var det også røget i. Jeg plejer at give det 25 minutter i ovnen ved 200 grader.
Det er nem, sund og lækker mad, så der er ingen undskyldninger for ikke at kaste sig ud i det. Bon appétit.
De kølige efterårsmåneder (vi ser lige bort fra, at vejret er lunt lige for tiden) indbyder nærmest til indendørshygge og onlineshopping! Et af mine yndlingssteder er Etsy.com, hvor man kan finde alt. Her kan jeg bruge mange timer på at kigge rundt hos de forskellige sælgere og lede efter små skatte.
Af ovenstående sager har jeg klikket 2 og 3 hjem. Bogmærkerne er underskønne, og efter jeg modtog dem, bestilte jeg nogle ekstra. De egner sig rigtig godt til gave til en ægte læsehest. Min fødselsdag begynder også at nærme sig, så jeg overvejer at bestille 1 og/eller 5 hjem som dekoration til fødselsdagskagen. Nummer 9 er også tæt på at komme i indkøbskurven, for jeg mangler et ordentligt net til mit træningstøj. Lige nu har jeg et fra Forsvaret, og det er hverken særligt pænt eller stort.
Jeg både hader og elsker søndage. Hader, fordi det er mandag dagen efter, elsker, fordi dagen bare har en helt speciel stemning. I dag har vi brugt vores søndag på en økologisk gård ved Juelsminde, hvor Aarstiderne holdt høstmarked. Det afholdes desværre kun en gang om året, men det kan anbefales at møde op næste år. Det har jeg i hvert fald planer om!
Høstmarkedet indeholdt alt til en hyggelig formiddag/eftermiddag. Der var en café, hvor der var en lækker buffet – selvfølgelig 100 procent økologisk! Hvis man ikke var til et stort måltid, var det også muligt at få en grillet pølse eller et pitabrød med fyld. Og så havde FDF startet bål op, så snobrød var også på menuen. Til maden kunne man købe smoothies, kaffe eller lækker juice – selvfølgelig også økologisk.
Udover lækker, tilberedt mad kunne man også købe gode, økologiske råvarer. Jeg er normalt fortaler for at købe dansk fremfor økologisk, men da jeg stod i den udendørs gårdbutik, kunne jeg ikke lade være med at købe lidt med hjem. Priserne var også helt ok (måske den gode stemning forblændede mig), og udvalget var stort. Der var blandt andet grøntsager, frugt, juice, kaffe og mel.
Udover de kulinariske glæder kunne man komme ud og se markerne, der hører til Aarstidernes gård. Her dyrker de blandt andet majs, løg og grønkål, og så var der de smukkeste blomster. I løbet af dagen var der to guidede ture ud i markerne, men det nåede vi desværre ikke.
Sidst men ikke mindst var der også aktiviteter for børn (hvis man har sådan nogle). Arrangørerne havde lavet et legeområde af halmballer, hvilket virkede til at være et hit. Ellers kunne de holde høns og/eller ride en tur på en hest/pony. Alt i alt var det en super dag på høstmarked, der helt klart fortjener et besøg til. Juelsminde ligger en times kørsel fra Aarhus, så det er heller ikke en dagsrejse væk.
Festugen går så småt i gang torsdag/fredag og sikke et program, der er lagt! Jeg er så heldig at have ferie i næste uge, så jeg har gennemtrawlet programmet for at finde de fedeste ting, som jeg vil dele med jer. Beware, det er nok en smule teksttungt.
Fede begivenheder der varer hele ugen:
Lysnedslag: Aarhus by night er noget så dejlig, og jeg glæder mig derfor til at gå på opdagelse og finde de fine lysinstallationer, der viser byen frem på smukkeste vis. Installationerne kan findes ved baggården i FO-byen, Banegårdspladsen, Musikhusparken, trappen imellem Musikhuset Aarhus og Scandinavian Congress Center og Ceresbyen. Lysene er tændt fra 21.00-00.00.
Lydlys. Foto: Aarhus Festuge
Lydlys:En anden lysinstallation er installeret i udvalgte træer foran Musikhuset. Det er en installation, der inddrager os som “publikum”, da træerne lyser mere op, jo mere lyd vi laver. Lysene er tændt fra 20.00-05.00.
Morgengymnastik. Foto: Aarhus Festuge
Morgengymnastik i Centralparken: Den bedste måde at starte dagen på er med motion! Og jeg er fristet til at hoppe til morgengymnastik en eller flere af dagene. Arrangementet er hver dag fra 08.00-09.00, og du kan se her, hvilke former for “gymnastik” der er de forskellige dage.
Havnerundfart:Der sker meget ved Aarhus Havn for tiden, og det kunne være spændende at se havnen fra havet. Der er afgang hver time fra 10.00-19.00, hvor der er jazzmusik på den sidste afgang. Man skal købe billet til rundfarten ved afgangsstedet. Læs mere om priserne her.
Kvindemuseet: Museet fylder 30 år, og i den forbindelse – og på grund af Festugen – er der en masse fede arrangementer og aktiviteter. Og nåe ja, så får mænd halv pris på entré hele ugen.
Lørdag den 30. august:
99 lyserøde elefanter: Hvis jeg havde tid, skulle jeg helt klart på Kvindemuseet og se Jytte Hilden fortælle om, hvordan danske kvinders engagement har været med til at ændre historien. Arrangementet er fra 13.30-14.00 og er gratis ved betalt indgang til museet.
Fede 80’ere: Når jeg havde dyrket feminismen lidt, ville jeg tage videre til Pustervig Torv, hvor der bliver spillet 80’er musik i lange baner (de spiller også den 6. september). Jeg ELSKER 80’erne, og jeg er helt sikkert ung i det forkerte årti. Musikken spiller fra 17.30-20.30.
Søndag den 31. august:
Vild med ORD: Det er ingen hemmelighed, jeg elsker at skrive og læse og dermed har en kærlighed til bøger og ord. Til Vild med ORD kan man blandt høre kendte forfattere som Håkan Nesser, Leif Davidsen og Elsebeth Egeholm fortælle om deres forfatterskab, og samtaler mellem forskellige forfatterprofiler. Se hele programmet (for den 28.-31.) her. Arrangementet er åbent fra 10.00-18.00, og en billet til én dag koster 60,-. For adgang hele weekenden koster det 100,-.
Tirsdag den 2. september:
Åben tegnestue: Nogle af Aarhus’ bedste tegnestuer åbner dørene op for nysgerrige sjæle, der gerne vil blive klogere på tegnestuen og dens projekter. Se, hvilke tegnestuer der holder åbent hus, her. Arrangementet er gratis og afholdes fra 11.00-12.00 og 17.00-18.00 (og den 4. september fra 14.00-18.00).
Onsdag den 3. september:
Musik-lounge: Musik rimer på Aarhus Festuge, og jeg kommer til at bruge meget tid på at lytte til lækre toner, kendte som ukendte. Sidstnævnte har jeg planer om at høre på Fairbar, der byder på hele fire koncerter fra 15.00-23.00.
Musiklounge på Fairbar. Foto: Fairbar
Torsdag den 4. september:
Åben Skole hos Arkitektskolen Aarhus: Arkitektskolen holder åbent hus, hvor man blandt andet kan se skolens værkstedsfaciliteter og det nye Materiale Lab, der rummer smagsprøver på fremtidens emballage. Der er åbent fra 14.00-16.00.
Fremtiden er her: 3D-printede organer: Jeg finder 3D-print meget interessant, og derfor skal jeg helt sikkert ind og høre om forskningen inden for 3D-printede organer og metodens betydning for fremtidig behandling. Foredraget er gratis.
Chili smagning. Foto: Aarhus Festuge
Chili Klaus smagning: Nej, JEG skal ikke smage chilier, men jeg skal grine af alle dem, der gider! Du kan grine med fra 17.00-18.00 ved CanBlau-scenen.
Fredag den 5. september:
Claus Meyer megabageworkshop: Jeg elsker at bage, desværre er resultatet ikke altid lige godt. Derfor overvejer jeg at købe billet til Claus Meyers bageworkshop, så jeg kan få nogle gode tips med hjem. Workshoppen afholdes under Food Festival fra 18.00-19.00, og det koster 50,- ud over entréprisen til festivalen. Du kan købe billet her.
HitMix: Det er jo fredag, og så skal der danses. Derfor kunne jeg godt finde på at lægge vejen forbi Jacob’s barBQ, hvor de bedste danske og udenlandske hits spilles fra 22.00-01.00.
Lørdag den 6. september:
Mads Vad Danseshow: Jeg elsker at kigge på dans. Det er ingen hemmelighed. Derfor overvejer jeg at kigge forbi, når Mads Vad og hans danseskole VM Dans holder danseshow ved CANBlau Scenen. Det er klokken 11.00-12.00 (afholdes også den 30. september fra 10.30-11.30)
Stop Spild af Mad: Hvis jeg køber en weekend-billet til Food Festival, skal jeg ind og høre Malou Pagh fra Klidmoster.dk fortælle om madspild, og hvordan vi minimerer det. Arrangementet er både workshop, foredrag og paneldebat, og det foregår fra 12.00-16.00.
Tøjbyttemarked: Kvindemuseet hylder genbrug og lægger lokaler til et tøjbyttemarked. Det er værd at overveje, om man lige skal samle lidt gamle klude og begive sig af sted. Markedet er fra 10.00-17.00, og det er gratis efter betalt entré til Kvindemuseet.
Søndag den 7. september:
Fallulah møder Drengekoret: Festugen skal selvfølgelig sluttes af med bravour, og det kan man gøre i Aarhus Domkirke, hvor Fallulah synger med Aarhus Domkirkes Drengekor. Koncerten er fra 20.00-21.20, og billetten koster 170,-. Køb billet her.
Forleden dag opdagede jeg en rest spidskål i køleskabet, og det skulle i hvert fald ikke gå til spilde! Derfor kiggede jeg videre og fandt endvidere en halv agurk og et æble. Ud af de tre ting tryllede jeg en lækker spidskålssalat frem, der fik selskab af en frisk dressing. Opskriften er ganske simpel, og salaten kan laves i en håndvending.
Salat til to personer (og lidt til dagen efter): Et halvt spidskålshoved
Et æble
En halv agurk
Dressing: Olivenolie
Hvisvinseddike
Citronsaft
Brun farin
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Snit spidskålen fint og skær æblet og agurken i tynde, halve skiver.
Bland olivenolie og hvidvinseddike (jeg har ikke præcise mængder, men olivenolie som en greve og eddike som en gnier), tilføj en smule citronsaft og en smule brun farin (eller honning/sirup). Smag til sidst til med salt og peber, og hæld dressingen over salaten. Jeg forestiller mig, at hakkede, saltede mandler vil gøre sig godt som topping. Det skal jeg i hvert fald prøve næste gang.
Bubble Tea er en ting, der har et stort potentiale (efter min mening), men som ikke helt har vundet frem i Danmark endnu. Der ligger dog et par steder i Aarhus, og mit favorit sted er Café Bubble Tea, der ligger på Åboulevarden 57. Stedet har netop udvidet sortimentet, så man blandt også kan købe is, kaffe og sandwiches, og jeg har hørt en lille fugl synge om, at caféen – der netop er flyttet i nye lokaler – holder en “re-åbningsfest” under Aarhus Festuge.
På menukortet finder du forskellige kombinationer af te, smag og de såkaldte boba/perler. Det er også muligt at sammensætte sin egen. Min favorit er Pink Creamer, hvor der tilføjes mælkepulver, så teen bliver ligesom milkshake. Mums, siger jeg bare! Min anden favorit er Coco, der smager ligesom Bounty. Jeg er ikke så modig, at jeg laver min egen kombination, men det skal testes en dag.
Som et ekstra plus, har jeg hørt, at der inden længe bliver lanceret nogle boba/perler uden konserveringsmidler!
Priserne ligger på 25,- for en lille (500 ml.) og 37,- for en stor (700 ml.), hvilket er helt fair, for du får meget for pengene. Kalorieindholdet for den lille skulle efter sigende ligge på samme niveau som en normal cola.
For gode tilbud, konkurrencer med mere kan du følge caféen på Facebook her.
Som jeg tippede om på Instagram forleden, har jeg investeret i et nyt stykke legetøj: En labelmaker! Det bedste? Den var piv-billig!
Det var helt tilfældigt, at jeg faldt over det gode tilbud. Da jeg var i Panduro Hobby forleden dag, spurgte jeg efter en Dymo-maskine. Her fik jeg at vide, de havde en labelmaker på tilbud til kun 69,-! Den er fra Panduro Hobbys eget mærke, men den er magen til Dymo Junior-maskinen. Den er meget lavpraktisk, men det gør den absolut ikke dårlig!
Det nye legetøj skulle jo bruges, så jeg smuttede straks ud i køkkenet og satte labels på vores hvide plasticbøtter. Nu er jeg i gang med at rekognoscere resten af hjemmet for ting, jeg kan putte labels på. Der er næsten gået sport i det. Jeg tænker, det næste projekt er at sortere vores småting i kasser og herefter putte labels på.
Maskinen kan købes på Panduro Hobbys hjemmeside her, og der følger én rulle tape med.
Så har jeg slugt endnu en bog (heldigvis ikke bogstavligt talt). Valget faldt på Sara Blædels nyeste bog i serien om Louise Rick, Dødesporet. Lige siden jeg læste den første bog i serien, Grønt støv, har jeg været vild med hendes skrivestil og karakterer (og bog nummer ni er på trapperne!). Jeg læste bogen på én dag. Ja, du læste rigtigt. Så den kan virkelig anbefales, men pas på. Du kan ikke lægge den fra dig.
Bogen er ikke en typisk krimi, for den bliver ikke indledt med et drab. I stedet bliver vi præsenteret for 15-årige Sune, der stikker af og gemmer sig inde i en skov ved Roskilde, fordi han har været vidne til noget forfærdeligt, der kan sætte hans liv på spil. Drengen bliver meldt savnet, og Louise Rick bliver sat på eftersøgningssagen.
Handlingen foregår nær Louise Ricks barndomsby Hvalsø, og eftersøgningen af Sune giver anledning til, at sager fra Louises fortid kommer frem. Jeg vil næsten ikke afsløre for meget, for bogen er virkelig værd at læse. Men den indeholder både kærlighed, ildebrand og mord.
Jeg er stor fan af krimiserier, hvor vi følger den samme person. Det motiverer mig til at læse den næste bog i serien, fordi jeg vil følge med i, hvordan personen udvikler sig, og hvad der sker i omgangskredsen. Jeg har nu læst otte bøger om Louise Rick og hendes veninde Camilla, og ved hver bog har jeg følt, jeg er kommet “hjem”. De to kvinder føles som to “bekendte”, man har i litteraturens verden. Ja, det lyder måske en smule skørt, men det er blandt andet den følelse, der gør det så fantastisk at læse.
Som sagt er bog nummer ni lige på trapperne. Så vidt jeg ved, kommer den til november. Desværre er det (sandsynligvis) den sidste bog i serien, men jeg er sikker på, Sara Blædel formår at lukke Louise Rick ned på den helt rigtige måde.
Her på matriklen er vi (jeg) store fans af ugentlige madplaner. Det er mest mig, der står for planlægningen af ugens aftenmåltider, men det gør mig ikke noget. Det er nærmest afslappende at bruge noget af søndagen på at kigge i kogebøger og tilbudsaviser og finde inspiration til spændende måltider. Vinkongen er dog mest til god gammeldags mad, så der sniger sig altid et-to “traditionelle” måltider ind i løbet af en uge.
Udover at madplaner giver mulighed for at prøve nye og spændende opskrifter af, er det også en god mulighed for at få struktureret sine indkøb og måske spare lidt penge i sidste ende. Når jeg planlægger ugens måltider, tager jeg ofte udgangspunkt i, hvad vi har i skabe/køleskab/fryser, så jeg undgår madspild. Og så forsøger jeg at handle stort ind én gang om ugen, da det både er tidsbesparende og billigere (færre impulskøb).
Jeg planlægger normalt kun maden for mandag-torsdag, da vi ofte spiser andre steder om fredagen og i weekenden. Derudover giver det en frihed, hvis der dukker et godt tilbud op i supermarkedet, for så er der mulighed for at rykke et af de planlagte måltider til en anden dag.
Eftersom vores madplaner hænger på køleskabet, er det lidt for kedeligt, hvis det bare er et hvidt A4-ark. Derfor laver jeg mine i InDesign – det bliver bare lidt finere. Jeg har også to skabeloner liggende i pastelfarver, som jeg glæder mig til at tage i brug!
Efter at have læst adskillige blogindlæg om og opskrifter på kartoffelpizza skulle det da testes her på matriklen. Derfor greb jeg ud efter Funky hverdagsmad på bogreolen, for der er nemlig en opskrift på den føromtalte pizza. Og sikke en nem opskrift!
Et par tortilla-pandekager (jeg vælger nok en rigtig pizzabund næste gang, pandekagen bliver meget blød i midten), nogle kogte kartofler, mozzarella og frisk rosmarin. Mums! Det er nok den mest smagfulde pizza, jeg nogensinde har smagt. Derfor mætter den også godt, og Vinkongen og jeg kunne kun konsumere én hver.
Jeg fulgte ikke opskriften til punkt og prikke (det gør jeg sjældent), men brugte den som inspiration. Jeg tror, jeg brugte omkring 400-500 gram kartofler, 350 gram mozzarella og 5-6 rosmarinkviste til fire pizzaer. Ind i ovnen i 10-12 minutter ved 210-220 grader og voilà! Lækker og nem pizza. For en sundere version kan man bruge fuldkornstortillas og/eller en mere fedtfattig ost.
Pizzaen smager også godt kold dagen efter og kan fint holde sig to dage.
Så er jeg klar med endnu et Aarhus-tip. Et lidt specielt et af slagsen. Jeg elsker at shoppe service, pyntegenstande og ja, generelt alt til boligen. Derfor har jeg været i gennem de fleste interiørforretninger og isenkræmmere i Aarhus. Der er dog én, jeg har set mig særligt lun på: Trøjborg Isenkram. Forretningen ligger på Tordenskjoldsgade 57 i Aarhus N og har alt. Seriøst. ALT.
I forretningen er der varer fra andre lande, varer der for længst er udgået fra andre isenkræmmer-butikker og helt nye og “moderne” varer. De har en del Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl, og det er især her, jeg klapper i mine små hænder. Fra de førnævnte brands har de nemlig både 1. sortering og 2. sortering, hvor de sælger det sidste til spotpris! Derudover har de også gode priser på 1. sortering. Af andre fede brands har de også en del Kähler.
Butikken bærer præg af, de har mange varer, for de er stablet op på reoler, der danner små gange inde i butikken. Netop derfor er det en fantastisk butik at gå på opdagelse i. Man ved aldrig, hvad man finder i skattekammeret på Trøjborg!
Jeg tror, jeg har en lille, gammel dame boende indeni mig. I ved, sådan en der elsker porcelæn, Kongefamilien og gamle ord. Men jeg kan nu godt lide hende. Hun er nemlig skyld i, jeg er begyndt at samle på fint service fra Bing & Grøndahl. Mit favorit-stel er uden tvivl Mågestellet med guldkant, men Ballerina-stellet ligger på en klar anden plads. Og jeg har netop tilføjet to ting til min lille samling fra lige netop dét stel: Et stort fad og en skål (der er perfekt til salat!).
Derudover tæller min samling et lille fad fra Mågestellet og en skål fra et stel, jeg simpelthen ikke kan finde navnet på. Men smukt er det! Mine sager har jeg shoppet på loppemarkeder og hos Aarhus’ bedste isenkræmmer, som der kommer et indlæg om en af dagene. Selvom det lyder skørt, betyder de fire ting meget for mig, og jeg bliver en lille smule lykkelig, når jeg serverer lækker mad på de flotte fade og i de fine skåle. Mit næste køb er sandsynligvis et kagefad med fod i Mågestellet.
Min samling må meget gerne vokse sig større, og den store plan er at investere i det hvidriflede spisestel fra Royal Copenhagen i løbet af de næste par år. Men så er det også på tide at holde den gamle dame lidt nede. Ellers tager det overhånd. Hun får mig i forvejen til at række hurtigt ud efter Billed Bladet, når jeg ser det hos frisøren, for jeg bliver nødt til at være opdateret om, hvad de kongelige render rundt og laver. Desuden har hun givet mig en kærlighed til ord (hvilket er smart i forhold til mit studie). Ord som isenkræmmer, olm og pikpak kommer ofte over mine læber, for det er vigtigt at holde fast i de gamle gloser. Men det er vist et emne til et helt andet indlæg!
Jeg er begavet med to søskende på 10 år. Jeps, twins! Vi er meget tætte, og jeg elsker dem overalt på jorden. MEN 10-årige kan sgu være nogle besværlige størrelser, så her får I en smule tankeskrald i form af en lille liste om lurendrejerne:
– De snakker. RIGTIG MEGET.
– De har åbenbart allerede brug for mobiltelefoner???
– De er pivede. Selv en lille rift gør ondt i flere dage.
– De er bange for hvepse, vi taler angst her! (Okay, indrømmet. Det er jeg også)
– De keder sig meget hurtigt! Der burde stå ‘Entertain me please’ i panden af dem.
– De er ikke særligt høflige. Et ord som ‘tak’ kan man ikke trække ud af dem, om man så havde 10 traktorer.
– De skændes. Ofte. (Det har nok noget at gøre med, de er tvillinger)
– De er MEGET nysgerrige.
– De elsker slik. Har børn ingen stopknap!?
– De er pisse kærlige. Og søde. Og elskværdige. For det meste…
Listen skal selvfølgelig tages med et smil. Har I noget at tilføje?
Indrømmet. Jeg er en læsehest. Jeg sluger nemt et par bøger på en uge, når jeg har ferie, og min store drøm er da også at skrive en bog på et tidspunkt. Min plan med disse indlæg er at dele de bøger med jer, som jeg mener er værd at læse. Lige nu er jeg bidt af en gal krimi, men jeg har planer om at udvide min horisont en smule inden længe.
Den sidste side jeg læste var i bogen Dødens Kemi af Simon Beckett. Bogen handler om Dr. David Hunter, der har boet i en lille engelsk landsby i tre år. Her arbejder han som landsbylæge, men han har bogstavligt talt lig i lasten, da han tidligere har arbejdet som retsantropolog i London. Han flyttede fra byen efter hans kone og datter døde i en bilulykke. Hans plan var egentlige at holde sin fortid skjult for det lille landsbysamfund, men da et kvindelig bliver fundet i byen, bliver han modvilligt inddraget i efterforskningen, og hans hemmelighed afsløres. Det viser sig dog at være godt for alle parter, at han bliver involveret i efterforskningen.
Simon Beckett er en fænomenal forfatter! Dødens Kemi er indtil videre den eneste bog, jeg har læst af ham, men der findes flere bøger i serien om David Hunter. Skrivestilen er klar: Bogen er skrevet ud fra David Hunters perspektiv fra et tidspunkt i fremtiden efter sagen er løst. I løbet af bogen kommer han med små hints til ting, han skulle have været opmærksom på i selve situationen, ting der kunne have bidraget til efterforskningen. De små hints fungerer som en krog for læseren, for man kan ikke lade være med at undre sig og dermed læse videre. Derudover kommer der mange twists, så man som læser hele tiden bliver i tvivl om, hvem morderen er.
Dødens Kemi er noget af en pageturner, når man har læst de første 100 sider, der ofte kan være lidt træge at komme i gennem. Den er skræmmende, spændende og uhyggelig realistisk. Jeg er netop gået i gang med anden bog i serien, Skrevet i ild. Og den er, om muligt, endnu mere spændende!
Der er ikke noget bedre end at nyde et par drinks en lun sommeraften! Aarhus bugner med caféer og barer, der tilbyder et væld af drinks i forskellige prislejer. Jeg har dog fundet et nyt favoritsted: Lava, der næsten lige er åbnet ved Åen.
Lava er både restaurant, café og bar, men jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at spise der. Til gengæld kan jeg varmt anbefale deres farverige og lækre cocktails, der koster fra 65-130 kroner. Menukortet byder på klassikere som Mojito og Strawberry Daiquiri, men også på mere (for mig) ukendte cocktails som Marquee og Bramble. Som et ekstra plus har Lava hver torsdag-fredag fra 22-24 et dobbelt op-tilbud, hvor du får to ens cocktails for én pris. Det er værd at benytte sig af! Ved mit seneste besøg konsumerede jeg to styks Hindbærmojito, så de kan varmt anbefales!
Sidst, men ikke mindst, er betjeningen god og høflig, og der er mulighed for at nyde de købte cocktails udenfor under varmelamper og i godt selskab.
Jeg er en vaskeægte pyntepige og kan ikke holde mig fra noget, der glimter og glitrer. Derfor er jeg altid på jagt efter nye, smukke smykker, som jeg kan berige mit liv med. Med sådan et jagtgen hober smykkerne sig hurtigt op, og derfor er jeg blevet glad for det brand, jeg kalder smykkerverdenens kamæleon: Spirit Icons.
Konceptet er enkelt. Du køber et armbånd, en ring eller halskæde (der findes flere forskellige modeller), hvori du kan isætte forskellige ikoner. På den måde kan du nemt og relativt billigt skifte stilen på dit smykke, og jeg er allerede fan. Udover ikonerne findes små vedhæng som på billedet ovenfor. Indtil videre tæller min samling en halskæde og et armbånd, men jeg har planer om at udvide med en ring på et tidspunkt.
Vinkongen og jeg er næsten lige flyttet ind i vores nye lejlighed, og det betyder, at vi har en god undskyldning for at berige vores hjem med nye sager. Seneste køb er sofabordet ovenfor fra Sinnerup (find det her). Jeg er helt vild med kombinationen af træ og beton, der giver bordet et stilrent og enkelt look.
For at skåne bordet mest muligt købte jeg to fine kakler med. Planen er, de skal bruges som glasbrikker. Kaklerne er fra Openmind og koster 12,5 kroner stykket.
De første ord er altid svære, men lad mig starte med et “hej” efterfulgt af et “velkommen til”.
Denne blog er mit lille univers, hvor jeg vil skrive om ting som interiør og litteratur, men også dele mine tanker og komme med Aarhus-tips. Efterhånden vil der komme ugentlige gengangere som ‘ugens tip’ og ‘ugens vinbefaling’ (sidstnævnte skrives af Vinkongen (min kæreste)). Som du kan se, bliver det alsidigt, men jeg er sikker på, det bliver skide godt!
Personen bag bloggen er mig, Natasha. Jeg er 21 år og studerer til dagligt på journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. I øjeblikket er jeg i praktik hos Hærens Operative Kommando, hvor jeg skal være til februar 2015. Jeg bor i Aarhus sammen med Vinkongen og er derfor en inkarneret Aarhusianer.
Som sagt: Velkommen til mit lille univers.
Jeg opdaterer næsten dagligt på min Instagram natashahyge.
